venteliste: 1
Samtalegruppe:
Ensomhed - hvordan opstår nære relationer/venskaber
Når der er mindst 7 tilmeldte startes gruppen op. Deltagerne vil blive kontaktet med henblik på fastlæggelse af mødedatoer og tidspunkt. Efter 5 møder kan gruppen vælge at forlænge antal mødegange.
At være ensom er et tabu. At føle sig ensom - også selvom man omgåes mange mennesker hver dag - er et voksende problem i Danmark. Vi vokser op med opfattelsen af, at alle mennesker har massere af nære relationer - familie og venner, og at vores kalender altid er fyldt med spændende og sjove aftaler. Vi har åhh så travlt og oplever åhh så mange sjove ting.
Men der kan være stor forskel på at have nære venner, som man kan betro sig til og så blot familie og venner, som man er sammen med til fester, højtider og teater arrangementer.
Hvordan får man i det hele taget nære venner, som man tør at betro sig til? Man går jo ikke bare hen til en fremmed og siger: "Hej, jeg er ensom og har ingen nære venner. Du ser rar ud - har du lyst til at være min nære ven?"
På møderne arbejdes der blandt andet med nedarvet flokmentalitet og kultur/ normer. Der trænes i samtale teknikker. Nok så vigtigt får deltagerne tid til at gå på opdagelse i deres egen opvækst i forhold til det at skabe nære relationer. Målet er ikke nødvendigvis at kunne få mange nære relationer efter kurset, men i højere grad at finde ud af hvad der gør dig tilfreds og glad og hvordan du får skaffet dig denne glæde i DIT LIV.
At leve med at være pårørende til en kronisk syg (1/10)
Første møde af 10.
Når der er mindst 7 tilmeldte startes gruppen op. Deltagerne vil blive kontaktet med henblik på fastlæggelse af mødedatoer og tidspunkt.
At være pårørende er en krævende opgave - ikke kun tidsmæssigt men også følelsesmæssigt. Hverken den kronisk syge eller den pårørende har valgt at livet skulle udvikle sig sådan. De fleste pårørende gør ALT hvad de kan for den syge, men føler alligevel at det aldrig er godt nok... den syge bliver jo ved med at være syg og afhængig af andres hjælp.
Der arbejdes blandt andet med temaer som sorg, skyld, afsavn, vrede, udbrændthed og ikke mindst livsglæde og fri-rum. I samtalegruppen har du, som pårørende, mulighed for at i-tale-sætte og reflektere over de udfordringer, der er i dit liv og blive mere opmærksom på, hvilke handlemuligheder du har og hvordan du kan skabe glæde i dit liv og få ny energi.
At blive ældre med accept (1/3)
Tanken om at blive gammel kan for nogen være svær at acceptere. Der tages udgangspunkt i deltagernes tanker, følelser og holdning til hvad det vil sige at blive gammel. Lukket gruppe for begge køn i alderen 60-70 år. Max. 10 - min. 7 deltagere. Pris pr. deltager for alle 3 gange:
600 kr. (dvs. 100 kr. pr. time)
At blive ældre med accept (2/3)
Andet møde af 3. Der arbejdes videre med deltagernes input fra første møde.
"Hvordan skal det gå. Kan jeg tale med andre om mine følelser og hvordan er det at dø?".
At blive ældre med accept (3/3)
Sidste møde af 3.
Der arbejdes videre med fokus på "Har jeg nået det jeg ville med mit liv?", men der bruges også tid på opsummering og evaluering.
Copyright @ All Rights Reserved